For første gang siden 2019 var vi i stand til at afholde et julemøde. Corona har de seneste år sat et stopper for julehyggen, men i år lykkedes det endeligt at få gennemført et julemøde. Et godt gammeldags ét i IWK regi,
Der manglede ikke noget. Der var til ganen, gaver til alle og så den traditionsrige julequiz. Jes var som vanligt været hele spektret rundt. Der blev quizzet i nordisk mytologi, juleevangeliet, Izaak Walton og meget aktuelt VM i fodbold. Viden i nordisk mytologi og i juleevangeliet var nogenlunde lige godt fra begge hold, så afgørelsen faldt nærmest på straffespark. Her var hold B bedst og vandt med et halvt point, men det var også nogle gode målmænd på begge hold. Hvem der var på B-holdet lader vi blive internt i klubben. Det var kun æren i spil.
Under mødet fik Jes Foss helt fortjent tildelt årets æreskæde
Ris a la manden fandt også 2 vindere, som i de 2 store skåle gravede mandlerne frem.
Næste gang vi mødes er den 12. januar, hvor vi skal fejre klubbens 70 års dag. Så sæt et kryds i kalenderen, hvis det ikke allerede er sket.
Glædelig jul og godt nytår fra Styrelsen.