Om Izaak Walton Klubbens historie
Izaak Walton Klubben blev stiftet i 1953. 300 året for udgivelsen af The Compleat Angler og 10 år efter dennes oversættelse til dansk. Det var naturligvis, kunne man fristes til at sige, Valdemar P. Haugaard, der tog initiativet, da han d. 3. januar 1953 indkaldte en række af datidens prominente lyst- og sportsfiskere for at etablere en klub, hvor man kunne mødes, diskutere lystfiskeriet og dets anliggender, samt holde foredrag og vise film m.m. om sådanne emner.
Invitationen lød:
Kære Sportsfælle
Jeg har hermed fornøjelsen at indbyde Dem til et orienterende møde vedrørende oprettelsen at en sportsfiskersammenslutning med stærkt begrænset medlemsantal. Mødet finder sted mandag den 12. ds. kl. 20 i Ingeniørforeningen, V. Farimagsgade 29.
Såfremt der hersker tilstrækkelig interesse for sagen, vil en stiftende generalforsamling finde sted i umiddelbar fortsættelse af mødet.
Jeg beder Dem venligst meddele mig skriftligt eller pr. telefon, central 3185, om De er interesseret i at deltage.
Med venlig hilsen
Vald. Haugaard
Mødet var velbesøgt. Klubben blev stiftet, og 31 tegnede sig som medlemmer på den efterfølgende generalforsamling.
Senere kom mange flere til. Ved gennemgang af klubbens ældste protokol ses kendte navne, som Børge Munk Jensen, Carl Bauder, D.C. Dinesen, Th. Martens, Willy Sylvester Thomsen (23/11-54), Ole Erik Andersen, Kai Schwanenflügel, Børge Høft, Hans Møller, Julius Wedege (5/12-62), Hans Henning og Ole Irgens (17/2-64), Bruno Jensen, Jørgen Nimb.
Studeres klubbens protokoller, er der ingen tvivl om, at også den engelske tradition om, at gentlemen trak sig tilbage i hinandens selskab, uden kvinder, børn og andre forstyrrende elementer, har spillet en vis rolle. Klubber (Clubs) i engelsk forstand har ikke haft succes på vore breddegrader, selvom det har været forsøgt i flere sammenhænge. Men her var så noget, der lignede. Seriøse og prominente sports- og lystfiskere, der i vinterhalvåret ville sætte hinanden stævne med mellemrum, hvor fiskeriet ikke rigtigt eller vanskeligt lod sig bedrive.
Man tog måske lidt afsæt i nogle af Mester Waltons visdomsord, som jo blandt andet gerne vil lære os at være lidt eftertænksomme, når man færdes derude under Vorherres himmel. Study to be Quiet – som mesteren så poetisk skrev. På møder, i godt ligesindet selskab, kunne tanker og ideer vendes og videreudvikles.
Når man læser ældre medlemmers oplevelse om en vis rivalisering mellem Chr. Lottrup-Andersen (1877-1959), A.G. Drachmann (1891-1980) og Valdemar Haugaard (1901-1986), kan det for nogle virke lidt negativt, om end underholdningsværdien utvivlsomt var ganske høj. Når man har modspil, udvikles man, og der er vist ingen tvivl om, at d’herrer gjorde sig stor umage for ikke at sidde tilbage for hinanden.
Det var en lidt eksklusiv klub med adgangsbegrænsning, hvor kun medlemmer kunne indstille nye til optagelse. Der blev, som i dag, både proponeret og balloteret – så man kunne få siet eventuelle ikke ønskede personer fra. Noget der vist bare er sket én eller to gange i klubbens historie. I dag er Izaak Walton Klubben måske ikke helt så eksklusiv som før set udefra. Omgangsformen og tonen har vel ligeledes ændret sig med tiden. Det væsentlige fundament er dog stadig intakt. Hyggen og godt selskab er fortsat i højsædet – helt i stifterens og hans første styrelsesmedlemmers ånd.
At holde liv i en klub gennem så mange år, er i sig selv en bedrift, og årsagerne til Izaak Waltons Klubbens succes er flere. Før i tiden kunne man lokke dusinvis af medlemmer og gæster til, når man kunne vise en god film om for eksempel laksefiskeri eller lignende. Det er ikke helt så nemt i vort højtudviklede informationssamfund, hvor alle kan få alt at vide og se næsten alt på internettet. Selvom det fra start af måske var underholdningen, der trak nye potentielle ”Waltonianere” til, blev det, dengang som nu, samværet, der var og er det bærende i klubben.