Om Izaak Walton og lidt om Charles Cotton
Følgende er noget af det allerførste, som findes på dansk om Izaak Walton. Det er uddrag af en artikel skrevet af biologen Arthur Feddersen. Artiklen blev bragt i Lystfiskeri-Tidende d. 9. august 1893 i anledning af Izaak Waltons 300 års dag.
Izaak Walton 9. august 1593 – 15. december 1683.
Izaak Walton er født i Stafford, en lille by i Shire af samme navn, der ligger nordvest for London. Egnen er bakket med talrige dale, hvori lige så talrige strømme glider med floderne Trent og Severn. Det er sandsynligt, at disse naturforhold har haft indflydelse på Izaak i hans barndom, thi han har været et for naturens skønheder meget modtageligt menneske. Men for resten kender man lige så lidt til hans opvækst som til hans forældre. Imidlertid var hans bedstefar øvrighedsperson, og det er sandsynligt, at han har fået en nogenlunde god undervisning i byens lærde skole. Først da Izaak Walton er bleven tyve år, ved man noget sikkert om ham; han boede da i London. Det er rimeligt, at han har været i lære hos en slægtning George Walton, som var båndhandler i Whitechapel.
Hans poetiske sans har imidlertid tidligt gjort sig gældende og er blevet påskønnet. Man har nemlig et digt af en ukendt forfatter, dateret 1619, dediceret til Izaak Walton, og dennes roses deri som den smagfulde rådgiver, uden hvis hjælp digtet ikke var kommet frem, Hans trang til poetisk og litterært arbejde har været stor, hvilket fremgår af de talrige digte, man har fra hans hånd, og af de levnedsskildringer, han har forfattet. Det er ikke stedet at dvæle ved denne side af Waltons virksomhed, der har mindre interesse for danske, men den skal dog nævnes, fordi det da bliver forståeligt, at han har kunnet forfatte en bog som ”the Complete Angler”, der er en poetisk skildring af lystfiskerens kunst og færd. Til billedet af Izaak Walton og af hans åndelige dygtighed hører også, at han var en fortrolig omgangsven af samtidens lærde og fremtrædende mænd, som meget påskønnede ham. Det vejer så meget mere, som Waltons borgerlige stilling, hosekræmmer, ikke just i de tider kunne hæve ham op i linje med lærde folk, dersom han ikke i litterær dygtighed var dem jævnbyrdig og tillige havde været en meget elskværdig karakter. Hans øvrige medborgere havde også sat pris på ham, siden de gav ham forskellige hædrende tillidshverv. Han var således en af sognets udvalgte mænd, var medlem af den store jury, konstabel, sognerådsformand osv. i en række år. Ligeledes tyder hans ægteskab med en slægtning af ærkebisp Crammer og senere med en slægtning af Thomas Ken, som var bisp i Bath og en meget anset gejstlig, på en stilling i samfundet ud over det sædvanlige. Walton var meget lykkelig i sit ægteskab, fordi han samstemmende med sine hustruer, man havde den sorg at mindste talrige børn og han efterlod sig foruden en datter kun én søn, født i 1651, altså da Walton alt var 58 år.
I året 1644 forlod Walton London ”fordi han på den tid fandt det farligt for hæderlige folk at i leve i den by”, og han opholdt sig da i Stafford og omegnen og for det meste hos fornemme og lærde gejstlige, der holdt meget af ham; men han var jævnligt i London. Rimeligvis var han under borgerkrigene haft ophold på en landejendom i nærheden af Stafford, hvor han syslede med fiskeri og litterært arbejde. Walton var ikke alene en meget religiøs mand, men tillige en god og trofast tilhænger af Kong Carl den Første, og følgelig var han meget greben af Kongens henrettelse, af den episkopale kirkes ophævelse og forfølgelsen overfor dens gejstlige, imellem hvis første mænd han havde flere af sine kæreste venner. Efter restaurationen tog han atter fast bopæl i London, og Carl den Andens regeringstiltrædelse var ham til megen glæde, også fordi den skaffede mange af vennerne, der havde lidt for den kongelige sag, fortjent oprejsning. En af dem blev bisp i Winchester, nemlig Dr. Morley, og hos ham levede Izaak Walton tit og lang tid ad gangen; en anden blev bisp for Salisbury, en tredje fik Lincolns bispesæde og en fjerde Rochesters. Alle vedligeholdt de første agtelse for deres ven, den ærlige Izaak og bedre tegn gives vel næppe for hans udmærkede egenskaber. Efter en lykkelig alderdom døde Izaak Walton over 90 år gammel i Winchester, hos svigersønnen Dr. Hawkins, omgiven af sin familie og sine bedste venner. Hans grav findes i Winchester domkirke, hvor en stor sort marmorplade er lagt over ham, og hvor morgensolens stråler netop kunne ramme, ”ligesom til minde om de morgener, da Izaak var på færde med sin medestang langs den nærliggende strøms bredder.
NB! Det menes, at den danske konge, ”Knud den Store”, er begravet i Winchester Cathedral ligesom hans søn ”Harteknud”. Dog næppe den nuværende som er opført i perioden 1079-1532.
Om Charles Cotton 28. april 1630 – 16. februar 1687 (af Per Ekstrøm)
Charles Cotton var engelsk digter og forfatter. Han blev født i Staffordshire på Beresford Hall, og hvis Izaak Walton kom fra ydmyge kår, så gjorde Charles Cotton det bestemt ikke. Født som den eneste søn af en meget beundret og højtuddannet far, der havde arvet en formue og giftet sig til endnu mere. I sit litterære arbejde er han bedst kendt for at oversætte Michel de Montaignes arbejde fra fransk, sine bidrag til ”The Compleat Angler” og for den meget populære ”The Compleat Gamester”. En bog der beskriver flere former for spil. Blandt andet billard, kortspil, terninger, hestevæddeløb og hanekampe. Aktiviteter som han holdt meget af, og som tærede gevaldigt på formuen.
Han var gift 2 gange. Første gang i 1656. hvor han giftede sig med Isabella Hutchinson, der var datter af en af hans fætre. Hun døde i 1670, og i 1675 giftede han sig med enken efter jarlen af Ardglass. Et ægteskab som fra hans side kan have været et forsøg på at genoprette formuen, der var faldet alarmerende under presset fra hans livsstil. Desværre, for ham, var han afskåret for at bruge af hendes årlige afkast på 1.500 pund, som var afkast af arven fra jarlen.
Hans venskab med Izaak Walton skulle efter sigende være begyndt omkring 1655, hvor Walton var 62 og Cotton 25. Om de har kendt hinanden tidligere, vides ikke, men Charles Cotton havde fået lov af Izaak Walton til at kalde ham ”fader”. Så forholdet må have været ganske tæt. I 1676 bidrog Cotton til bogen med et andet afsnit “Instruktioner, hvordan man fisker efter ørred eller stalling i en klar strøm”. Tilføjelserne bestod af tolv kapitler om fiskeri i klart vand, som udelukkende handlede om fluefiskeri. Blandt andet skriver han et helt kapitel om fluer for hver eneste måned i året. Et arbejde han, efter sigende, kun brugte 10 dage på at skrive. Det kom med i 5. udgave af bogen. En anden tilføjelse til bogen var Cottons velkendte digt “The Retirement”, som også kom fra den 5. udgave og fremefter.
Cotton fuldfører i 1676 byggeriet af et lille fiskerhus af sten til ære for Walton på en lille pynt ved floden Dove. Om Walton har set huset færdigt, kan vi ikke vide ikke, men over døren har Cotton ladet indhugge en frise med navnetrækket I.W.C.C, for at vise hvor uadskillelige de 2 var. Den er dateret 1674.
Cottons sidste leveår var skæmmet af store økonomiske vanskeligheder. Han anmodede to gange parlamentet om tilladelse til at sælge dele af sin ejendom, og selv om hans litterære indsats fortsatte, var hans indtægter fra offentliggjorte værker utilstrækkelige til at finansiere hans livsstil. I 1681 blev han nødsaget til at sælge Beresford Hall. Charles Cotton døde i 1687 og ligger begravet i St. James’ kirke i London tæt ved Piccadilly Circus. Der er opsat en mindeplade i kirken, men præcis hvor i kirken han ligger begravet, vides ikke.
