Hvem var Valdemar Haugaard?

  • Et indblik i en aktiv lystfiskersjæl der tog initiativ til oprettelsen af Izaak Walton Klubben

Valdemar Peder Haugaard Pedersen kom til verden d. 3. januar 1902 på Frederiksberg Fødehjem, der var en institution oprettet af professor Frantz Howitz. Fødehjemmet havde til formål at hjælpe mindre bemidlede kvinder under fødsel og barselsseng med frit ophold eller for en mindre betaling. Haugaards mor, Laura Ida Emilie, havde været enke efter hendes første mand var død i Lissabon nogle år for inden. Herefter var hun blevet gift med smedesvenden, Christen Pedersen. Valdemar var den førstefødte i det forhold. Navnet Haugaard stammede fra farfaren, Peder Christensen Haugaard. Faderen dør dog allerede i 1906, og Valdemar vokser op hos en alenemor og 2 ældre søstre.

Efter faderens død driver moderen hjemmet, Falkoner Alle 98, videre som pensionat for at opretholde tilværelsen. Hvordan unge Valdemar får interessen for lystfiskeri ind under huden i en ung alder, kan man kun gisne om, men ikke langt fra hjemmet lå Ladegårdsåen. I dag er åen rørlagt og ligger under den meget trafikerede Åboulevard, men i Valdemars barndom, var den åben og visse steder omgivet af åbne eng- og græsarealer. Kort sagt – en tumleplads for kvarterets mange børn, der både badede og fiskede i åen. Det er kendt, at han fra drengeårene var lystfisker, og op gennem ungdommen svækkedes denne interesse på ingen måde.

Omkring 20-års alderen kan man af folketællingen (1921) se, han er ansat i Landmandsbanken som bankassistent. Landmandsbanken krakkede i 1922, hvilket måske er årsag til, at han i folketællingen (1925) er ansat hos vingrosserer Vilhelm Christiansen i Bredgade nr. 6. Her finder han åbenbart sit rette element, for resten af livet arbejder han i vinbranchen. I hvert fald overtager han i 1944 Vinfirmaet Martin Fr. Nielsens Eftfl. i Vestergade 12, som han inddrager i sit eget firma Vin Import huset. Han stopper i vinbranchen i midten af 60`erne.

Vejen ind i inderkredsen

Ofte sker ting ved tilfældigheder, og det skete også for Haugaard. En dag i 1925 skulle den unge Haugaard aflevere en pakke til et kunstatelier i Bredgade, hvor en ældre herre stod og modellerede en skulptur. Han fik øje på et bundt fiskestænger i hjørnet, og spurgte forsigtigt om kunden var lystfisker, hvilket meget bestemt blev afvist med: ”Nej, jeg er sportsfisker”. ”Fisker de?” spurgte kunden, hvortil Haugaard kunne bekræfte, at det gjorde han. Kunden var Carl Theodor Wegener (1862-1935), oberstløjtnant i hæren, adjudant for kong Chr. d. X og en habil maler og skulptør. Wegener var desuden en af pionererne i dansk laksefiskeri med erfaringer fra fiskeri, både i Norge og i Island før år 1900. Hvad den omtalte ”pakke” indeholdt ved vi ikke, men ud fra den viden vi har i dag, kunne det nemt tænkes, at det var nogle gode flasker han afleverede. Men i diskretionens hellige navn fra Haugaards side omtales de bare som ”en pakke”.

Oberstløjtnanten overtalte den unge Haugaard til at tilslutte sig Dansk Sportsfiskerforening, der blev etableret i foråret 1926 på opfordring af skomagermester Hans Bache – legenden fra Skjern Å, som havde lært fluefiskeriet i de jyske åer af besøgende englændere i starten af århundredet. Vi finder Haugaard i foreningens medlemsliste pr. 25. juli 1926, over københavnske medlemmer, som nr. 13 sammen med nogle af datidens største koryfæer, for eksempel Emil Henius, Alfred S. Madsen, Otto Wolff, Ludvig Svendsen og Kai Kiellerup. Alle nogle af de ”tunge drenge” fra Lystfiskeriforeningen. En forening han selv bliver medlem af i 1935. Kort efter ser vi Haugaard som Dansk Sportsfisker Forenings sekretær, udnævnt af foreningens første formand Oberstløjtnant Carl T. Wegener. Wegener’s virke som formand blev desværre kort, da sygdom tvang ham til at opgive posten allerede 2 år efter sin tiltræden. Wegener nåede dog at færdiggøre og udgive sin stadig læseværdige bog Sportsfisker, med undertitlen Haandbog – Sportsfiskeri i Danmark, som udkom i 1926, og må betegnes som den første rent danske bog om vor hobby. Fra Sjælland og især København var der kritiske røster over bogen, der primært handlede om fiskeri i jyske åer. Der var ikke levnet meget plads til gedde- og aborrefiskeriet, som kun udgjorde cirka 10 % af bogens indhold. Noget af en torn i øjet på en hel del københavnske gedde- og aborrefiskere.

Frontkæmper

Haugaard forblev aktiv på mange fronter, og var i 1938 tillige en af hovedkræfterne ved oprettelsen af Danmarks Sportsfiskerforbund, der netop udsprang af Dansk Sportsfisker Forening, som blev anset som en overvejende jysk forening. Et forhold man med det nye forbund blandt andet ønskede at rette op på.

Haugaard blev et kendt ansigt ved de jyske åer, ikke mindst i Karup Å, hvor han fiskede med de kendte koryfæer, og skabte sig et ry både som fisker, men så sandelig også som vægtig og værdig talsmand i kritiske situationer. Et voldsomt stort dambrugs-projekt, ja faktisk et af Europas største, der skulle dække mere end 15 tønder land – blev forpurret med god hjælp fra Haugaards mange indlæg, blandt andet i Sportsfiskeren. Disse indlæg støttede de lokale kræfter, der kæmpede imod projektet, blandt andet kendte fiskere, som Johannes Lauersen, Herbert Hvid med flere samt en lang række kloge og forudseende lodsejere.

Fluebinder

Jysk Chilimps
Haugaards Fancy.

Under Haugaards fiskeri i Gelså fandt han i de fangne ørreders maver en ”grønlig larve” i stort antal. På kroen, hvor han residerede, sammenlignende han disse larver med indholdet i kromutters syæske (andre historier omtaler en vissengrøn frakke), hvorfra han til sidst fandt noget uldgarn i den rette farve. Det rødbrune hackle blev skaffet fra en lokal hønsegård, hvorefter Haugaard bandt den ønskede flue. Fluen blev brugt gennem 1930’rne, og er senere udviklet, så den også anvendes som tørflue.

I foråret 1942 fandt Rolf Wilhelmson, Svend Hallman og Olle Tørnblom på deres senere så berømte og succesfulde røde rejeflue Chilimps, som blev bundet en sen nattetime på Hotel Vallhal i Mörrum. Ved et besøg i Sverige mange år senere mødte Haugaard Olle Tørnblom, der mente Haugaards flue burde hedde Dansk Chilimps, men Haugaard syntes nok, at da det meste af hans fiskeri foregik i det jyske – måtte den hedde Jysk Chilimps, og sådan blev det.

Danmarks første film om lystfiskeri

Et projekt ofte ikke nævnes særligt ofte i forbindelse med Valdemar Haugaard, er den allerførste film om lystfiskeri i Danmark. I 1939 optog og producerede Valdemar Haugaard den kendte LF-film, eller ”Til Lands og til Vands”, som er filmens rette titel. Filmen, der varer cirka 45 minutter, beskriver livet i Lystfiskeriforeningen, som er Nordens ældste eksisterende fiskeklub. Premieren var et tilløbsstykke. Det var den 29. november 1939 i Ingeniørforeningen i København, hvor cirka 500 tilskuere var mødt frem. Næsten alle med betydning indenfor dansk lystfiskeri var til stede. Oveni fik tilskuerne tillige en film om laksefiskeri i Norge, også optaget af Valdemar Haugaard. Filmen, der varer cirka 20 minutter, viser grosserer Palsbøll, snedkermester Rudolf Rasmussen, fabrikant Johansen og Valdemar Haugaard fange den ene flotte laks efter den anden. Den største på 18 kg. Næppe et fiskeri mange havde oplevet på det tidspunkt. Inden forevisningen spillede Hjalmer Kofoeds Orkester, der var et af tidens populære orkestre, så det var en stor festaften, Efter forevisningen modtog Valdemar Haugaard et bragende bifald.

Manden bag kameraet Bedst kendt som LF-filmen.Mændene bag filmen.
Filmen er bedst kendt som LF-Filmen, men det rigtige titel er “Til Lands og til Vands”.
Haldor Olsen var Haugaards fast fiskemakker gennem rigtig mange år, mens Ove Blumenhagen i en årrække var redaktør af Lystfiskeri-Tidende.
Et kig i Børge Hamanns fiskekasseGod Humor. Fin støvleFra Laksefilmen – 18 kg
Filmen viser mange aspekter af datidens fiskemetoder. Flere af medlemmerne deltog i filmen som skuespillere. Blandt andet Børge Hamann som viser indholdet i sin grejkasse. Humor var der også. Fangst af en gammel støvle er vist traditionel.

Ovennævnte er billeder fra filmen. Den findes på på Youtube.com. Du finder den HER

Hvad han også overkom

Også kastesporten fangede Valdemar Haugaard, da den vandt voldsomt frem i slutningen af 30´erne. Det såkaldte ”græsplænefiskeri” blev hurtigt populært og en aktivitet, som vandt meget frem i slutningen af 30´erne. Haugaard nåede da også at gøre sig gældende i denne disciplin med flere gode placeringer. Kystfiskeriet fangede også Haugaard, og sammen med Haldor Olsen, som også var med i stiftelsen af Izaak Walton Klubben, foretog de mange ture langs Danmarks Kyster.

Bestyrelsen i Danmarks Sportsfiskerforbund blev han også medlem af, ligesom han i en årrække i 60érne var medlem af Sportsfiskerens ”Rådgivende Redaktionskomité”. En komité der virkede frem til midten af 1972, hvor Poul ”dus med dyrene” Thomsen tog over som enerådende redaktør. Af andre der også har haft sæde i komitéen, er Børge Munk Jensen, Willy Sylvester Thomsen og biologen Knud Larsen. Det fortælles, at bølgerne ofte kunne gå højt, når de arbejdede. Ikke sjældent var redaktøren helt rundtosset, når Børge Munk Jensen, der vidste hvordan man skruede et blad sammen, og Willy Sylvester Thomsen havde haft ordet, men der kom altid et blad ud af arbejdet. Det var stærke personligheder, som tørnede sammen i et fælles mål, men med forskellige synspunkter.

Valdemar Haugaard dyrker “græsplænefiskeri”. Fra Sportsfiskeren.

I 1953 stod Valdemar Haugaard så bag oprettelsen af Izaak Walton Klubben. En klub han var ordførende for fra 1953 til 1958. I 1973 blev han, i 20 året for klubbens stiftelse, udnævnt som klubbens første æresmedlem. Valdemar Haugaard døde i 1986.